Guide · Polterabend

Polterabend: traditioner, historie og hvad man gør

Ordet er tysk, skikken er gammel, og i Danmark betyder den i dag noget helt andet, end den gjorde fra begyndelsen. Her er historien om polterabend — og hvad man gør, når man holder én for en ven, der skal giftes.

Hvad betyder polterabend?

Polterabend er tysk og betyder noget i retning af «larmeaften». Verbet poltern betyder at larme, rumstere og slå i ting — og det er præcis, hvad det handlede om.

Historien: porcelæn, larm og skår, der bringer lykke

I den tyske tradition samles venner, familie og naboer aftenen før brylluppet ved brudens eller brudeparrets hjem. Gæsterne har gammelt porcelæn med — tallerkener, kopper, krukker, gerne skårede og umage — og smider det mod jorden, så det larmer.

Larmen skulle ifølge folketroen jage onde ånder væk, før parret blev gift. Og skårene bringer lykke: på tysk siger man stadig Scherben bringen Glück. Glas og spejle smadrer man derimod ikke — dem forbinder man med ulykke.

Den vigtigste del kommer bagefter. Brudeparret fejer skårene op sammen. Det er deres første fælles opgave, og den siger, at de skal klare de ting, der går i stykker, sammen. Mange steder i Tyskland holdes polterabend stadig sådan i dag: en åben, uformel fest, hvor alle kan kigge forbi.

Polterabend i Danmark i dag

I Danmark har vi lånt ordet, men ikke skikken. Når danskere siger polterabend, mener de det, englænderne kalder en stag do eller hen party: en dag, som vennerne arrangerer for den, der skal giftes — oftest uden at hovedpersonen ved, hvad der skal ske.

Den holdes typisk en lørdag et par uger til et par måneder før brylluppet. Ikke aftenen før: hovedpersonen skal kunne nå at komme sig, og historierne skal kunne nå at blive fortalt til festen.

Traditionelt holder kvinder og mænd hver deres. I dag er det lige så almindeligt med en fælles polterabend, eller en gruppe, hvor vennerne fra begge sider er med.

Se idéerne til polterabend for kvinder og polterabend for mænd.

Hvad gør man til en polterabend?

Der er ingen faste regler, men de fleste danske polterabender har de samme indslag:

• Overraskelsen om morgenen. Vennerne står uanmeldt ved døren og «kidnapper» hovedpersonen. Partneren er ofte i ledtog, så tøj og sko er pakket.
• Udklædning. Et kostume, et slør, en tiara, en T-shirt med et billede fra dengang. Det skal være sjovt, ikke ydmygende.
• Udfordringer i byen. Små opgaver, hovedpersonen skal klare undervejs — synge for en fremmed, få en autograf, sælge noget mærkeligt.
• En fælles aktivitet. Noget, hele gruppen laver sammen om eftermiddagen. Det er dén, folk husker bagefter.
• Middag og fest. Dagen slutter med mad, taler og en aften i byen.

Skal du arrangere den? Se tjeklisten til polterabend og 40 opgaver til hovedpersonen. Holder I den i København? Se idéer til polterabend i København med et færdigt program for dagen.

Den vigtigste regel: det er hovedpersonens dag

Polterabend har ry for at handle om at ydmyge den, der skal giftes. Sådan er det heldigvis mindre og mindre. Den gode polterabend er en dag, hvor hovedpersonen føler sig fejret — ikke en dag, man skal overleve.

Tre ting gør en stor forskel:

• Spørg partneren. Hvad elsker hovedpersonen, og hvad hader hun eller han? Højdeskræk, scener, kulde, alkohol?
• Alle skal kunne være med. Vælg aktiviteter, der ikke kræver form, mod eller en bestemt alder — og sørg for, at der er noget alkoholfrit.
• Lav en plan, men ikke en manual. Et par faste punkter og plads til, at dagen tager sin egen retning.